Toscansk kalvegryde

Det var den sommer! eller hvad man nu ville navngive tre måneder med regn og blæst den dag idag? Vi fik heldigvis besøgt Italien og familien dernede i syden.. det kommer der en masse indlæg ud af senere hen. Rent gastronomisk lå vi ikke på den lade side. Faktisk var vi på en lille dokumentarisk mission, men mere om det en anden gang.

For, tilbage i Danmark, med temperaturer som nærmest byder efteråret velkommen før tid, kan man ligeså vel tage forskud på de intense, langtidsbraiserede retter der varmer så godt om hjertet i den kolde vind. Spezzatino, som vel nærmest kan oversættes til gryderet med tern(kalvekød), er en klassisk ret i visse områder, dybt inde i Toscana. Få ingredienser og en urimelig nem ret, kan man forlange mere..?

Toscansk kalvegryde – Spezzatino alla Toscana

1. hæld oliven olie og hvidløg i en meget varm braiseringsgryde og brun kødet godt af på alle sider. Fjern hvidløget så snart det tager farve.

2. Læg kødet til side og svits alle grøntsagerne af i et par minutter. Læg kødet tilbage, tilsæt rødvinen og lad det reducere lidt.

3. Tilsæt tomater, laurbærblade, rosmarin, lidt salt og friskkværnet peber. Braisér færdig under låg til kødet er mørt(Tilsæt evt. lidt ekstra væde i form af fond, rødvin eller vand hvis det mangler). Juster smagen med salt og peber og server med god ekstra jomfru oliven olie på toppen med lidt frisk basilikum.

Toscansk kalvegryde – 4 personer

800g kalvetykkam, skåret i store tern

2 gulerødder, 2 stænger bladselleri, 1 rødløg, alt skåret i grove stykker

1 hvidløgsfed, friskhakket rosmarin, et par laurbærblade

1-2 dl tør rødvin – en Chianti vil virke

400 gram blancherede og afskindede tomater, modne! Ellers brug gode italienske fra dåse.

Oliven olie, salt and peber

 

Tags: , , , , , ,

4 Responses to “Toscansk kalvegryde”


  1. Warning: preg_replace(): Unknown modifier '/' in /home/detitali/public_html/wp-content/themes/deliciousmagazinenew/includes/theme-comments.php on line 75
    15/11/2011 at 09:42 #

    Hvor ser det lækkert ud.. Mmmm… Jeg har en mand som gerne vil have enten kartofler, ris eller pasta til aftensmaden, hvad synes du jeg skal servere hertil?
    PS. Lækker blog du har..


    • Warning: preg_replace(): Unknown modifier '/' in /home/detitali/public_html/wp-content/themes/deliciousmagazinenew/includes/theme-comments.php on line 75
      15/11/2011 at 23:40 #

      Tusind tak Elise,

      jeg har sendt et par tips og ideer til din email – håber du kan bruge det.

      Claus


      • Warning: preg_replace(): Unknown modifier '/' in /home/detitali/public_html/wp-content/themes/deliciousmagazinenew/includes/theme-comments.php on line 75
        16/11/2011 at 09:29 #

        Tusind tak for det gode svar..
        Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt en italiensk hjemmeside hvor de foreslog kartoffelmos, så det endte det med..
        Det bragte den vilde lykke.. Nøj hvor var det godt.. Helt klart en ret der vil blive lavet ofte denne vinter, næste gang med ovnstegte kartofler tror jeg..
        Forresten så puttede jeg lidt pastinak i også, der var lige et par stykker tilbage i posen.. Det smagte godt.. :)

  2. 31/08/2011 at 10:51 #

    Mmm, det ser dejligt ud!

    Jeg vil gerne sende dig en invitation til vores netværk hos http://www.madmedier.dk, men kan ikke lige finde en kontaktmail på din blog.

    Kontakt mig hvis det har din interesse

    /Kristina

Leave a Reply